Omvendt land?

Kære C,

Jeg kan godt se hvad du mener, men ændres andres opfattelse af mit udseende sig af hvad jeg selv siger om det? Dog skal der ikke være nogen tvivl om, at jeg faktisk synes jeg ser ret godt ud. Jeg kan bare godt lide at tillægge en ironisk distance til det, selvom jeg på ingen måde har problemer med at sige, hvis jeg synes jeg ser (ekstra) banging ud en dag.

Men jo, den page der, ikke… Den er jo ny. Noget får mig til at tænke, at min frisure før (til dem, unfamiliar with my selfies, det var længere og mørkebrunt) var helt helt gal, for får virkelig mange komplimenter på det nye hår af folk, der ikke nødvendigvis behøvede kommentere eller komplimentere det. Jeg er næsten lidt paranoid over det – er det omvendtland? Siger folk, at mit hår er pænt, fordi de synes det er grimt? Who cares, jeg elsker det. Selvom frisøren og jeg tydeligvis har forskellige definitioner på “lige over skulderen”.

Hun begik helt klart overgreb på mit hår, men det endte jo godt nok. Selvom jeg tror jeg ville have været gladere for +5 centimeter, men sådan er der jo så meget.

Jeg tænker i øvrigt, at tommelfingerreglen ved samtykke er, at hvis man er i tvivl, så spørger man, og er man ikke, så kan man faktisk også godt lige spørge, for at være sikker. Det gælder vidst mest nye partnere, med tiden lærer man jo hinandens signaler at kende, men hvad ved jeg – jeg har været single længe. Så mit eneste besyv kommer fra en håndfuld mere eller mindre gode dates som har indeholdt grænseoverskridende handlinger, fordi nogen (ham) glemte at spørge om det var okay – og en anden (mig) ikke følte sig tryg nok til at sige fra. Hvis jeg selv er i tvivl, så spørger jeg. Lige fra, om det er okay jeg kysser vedkommende og til om han har lyst til at jeg stikker en finger i numsen ham. Som udgangspunkt gør jeg ikke noget, jeg føler mig akavet ved at skulle italesætte. Seksuelt, altså – mine følelser er et rod og der begår jeg dagligt overgreb på mig selv.

Der er skørt mange tabuer omkring sex og seksuelle lyster, og ærlig talt synes jeg det er fint at der ruskes lidt op i Hr. og Fru Danmarks sexliv. Det er vanvittigt generaliserende, men jeg tænker, at mange par lader sig holde tilbage af hvad der er “normal” sex, selvom de måske har lyst til noget andet – og at smæk i numsen og floggers pludselig er normen fordi Hollywood tjener penge på det, det hjælper med garanti. Det er sgu godt nok. En sidenote er, at jeg ikke forstår at alle synes han er SÅ lækker, men som du siger – det ville være en helt anden film hvis han var grim (også selvom han stadig var rig. Så var vi sikkert ude i noget forbudt sugardating).

Skal vi også lige runde dirtytalking, nu hvor vi er igang med at udlevere os selv? For jeg kan altså knap huske hvad jeg selv hedder, hvis det er en god omgang gymnastik, så hvis jeg pludselig kan sætte sætninger sammen er det stensikkert fordi jeg keder mig. Og det gider man jo heller ikke. Det er nok derfor, jeg altid laver meget usexede ting under sexting. Spiller wordfeud, fx.

Jeg kan faktisk ikke helt huske hvor vi slap sidst, men jo – jeg blev gift og skilt igen i løbet af 6 måneder. Meget Kardashian af mig.

Der er absolut ingen skam i at være weekendmor, og jeg skammer mig heldigvis ikke (længere). I stedet omfavner jeg den frihed det giver mig personligt, og den mulighed jeg har fået for at være en anden slags forælder for min søn, end jeg ville være, hvis jeg skulle jonglere tilværelsen som enlig mor med studie, institutioner og alt det andet. Vi har ikke særlig meget tid sammen i det store hele, men den tid vi har er noget helt, helt særligt og jeg tror på, at han vil vokse op og have nogle dejlige minder om weekenderne hos mor, lige såvel som jeg håber, at han vokser op og ser tilbage på en tryg, struktureret, rolig barndom hos sin far.

Man (jeg) kan sige virkelig mange ting om barnefader – men der er en grund til at jeg kalder ham barnefader og ikke eksmand, og det er fordi, jeg i langt højere grad ser ham som faderen til mit barn i stedet for min eksmand. Jeg beundrer barnefader og elsker ham for det, han giver A, og i dag anser jeg ham faktisk for værende en god ven. Vi var trods alt kærester/ægtefæller i 4,5 år og på den tid blev vi voksne sammen. Om selve vores forhold kan man vidst roligt sige, at ikke alt sammen var skidt, selvom meget af det var noget lort, men vi har altid været gode venner og noget af det jeg kan huske som det mest smertefulde ved vores brud var, at jeg mistede min bedste ven. Både i processen hvor jeg manglede ham at tale med om det, men også i tiden lige bagefter og i høj grad efter retssagen, hvor min tillid til ham blev brudt (og hans til min). Jeg ved ikke om det er gengældt, men jeg anser ham som en god ven i dag.

Jeg kan egentlig godt forstå mine forældre – de var sammen i 25 år, indtil de gik fra hinanden for 10 år siden, men min far kommer stadig og drikker kaffe hos min mor engang imellem og så vidt jeg ved, skælder hun ham også stadig ud i ny og næ hvis han kvajer sig.

Du skal forresten ikke tale ned om Kardashians. Det er for nyligt blevet mit nye go-to-program, når jeg skal se noget uden at tænke. Pt. er jeg nået til at Kim er syggo preggos og jeg vil bare gerne se mere Kanye.

Kardashianske hilsner

– B

Definitionen på et creep

Kære B

Du undersælger dig selv. Printerpapir teint hedder porcelænshud, du rocker den frækkeste blonde page ever, og dine øjne er pæne. Hvis du nu havde brugt lidt pænere ord om dig, så kunne man med god grund kalde dig smuk.

Ja, jeg ved godt jeg tog en chance… Med fare for at lyde som definitionen på et creep, så var jeg ret sikker på du havde lyst. Du sagde fandeme ikke nej, overhovedet.

Og det er det der er så skide besværligt ved samtykke ikk? Hvornår i akten er det lige man tjekker ind hos hinanden, og siger ”ja, jeg vil gerne”?

Med fare for at udlevere mig selv, bliver det helt ærligt ret ofte til en helvedes masse jaaaa’er, når jeg er horisontal.  På den måde er jeg nem nok, fuldt samtykke på den højrøstede måde.

Men så stikker vi den ind, og hvis du pludselig ikke føler det mere. Så siger du bare nej… Og så kalder jeg dig aldrig mere pussycat, selvom du faktisk lige sagde jeg måtte kalde dig lige hvad jeg havde lyst til?

Det er sjovt det der med at være lækker ikk? Min yndlingsaversion pt. er fifty shades of antiklimaks. Fordi, vi ved begge to godt at ham der Christian havde fået et tilhold på nakken i løbet af nulkommafem, hvis han havde været grim og fattig.
Heldigvis er han både lækker og rig, og så kan man jo godt leve med smæk i numsen ikk? Manden har jo en helikopter og han er en looker.
Jeg hader alt ved den franchise. Hvem køber ægte præmissen om at man kun er til S/M, pisk og all things grey hvis ens mor var narkoluder og man fik tæv som barn? OG hvorfor skal han reddes, fra sit miserable liv? Jeg mener… Han er multimillonær, (igen) lækker, han virker også kvik nok, han bor lækkert og han har akkurat det sexliv han har optur over? Hvorfor synes vi han skal redes, fra hvad præcis?
Har du et bud på hvor mange mænd i det ganske danske land der pt nyder godt af at deres koner og kærester tænker på Mr. Grey mens de knalder?

M kalder mig mest smukke. Nærmest altid, også når det er en lodret løgn, det er sgu sødt af ham.

Det er skørt. Sidst vi var offentlige var du gift, jeg var lige blevet mor til to. Hun bliver to år lige om lidt, og jeg kan dårligt huske hvad jeg har brugt de to år på?
Man kan sige meget, men du har absolut ikke ligget på sofaen og set Kardashian, som andre nok mest har gjort *host*.
Du har været pænt busy i dit privatliv. Jeg har godt nok været træt af alt det pis og lort du skulle igennem. Men, det virker som om der er ro på? Og så er der forresten ingen skam i at være weekendmor(!!!). Dem der skal skamme sig er de mødre der kæmper med næb og klør for at få deres unger i fred for deres far, ud af ren foragt for føromtalte far. Dem har jeg beef med. Mødre og fædre der træffer de bedste beslutninger på deres kids vegne, derimod. Det har I gjort. Det må man gerne være skide stolt af.

Personligt er jeg rigtig glad for du er tilbage som sygeplejerske, fordi.. Så slipper jeg for en hel masse ture på google. Jeg smutter bare i messenger, og så er der privat konsultation med Nurse B.

Vi dropper kasserne, og skriver som vi gør. Ingen mærkater. Også fordi, SÅ skide spændende er ingen andres børn jo.

Vi udgiver det, og ser hvad der sker?

Om ikke andet kan vi jo i det mindste sove trygt om natten, velvidende at vi er ligeså selviscenesættende som resten af Danmark, og vi igen er sådan nogle der blogger.

Kinda like it.

Møs C

A lot of shit happened

Hej C [sÉ]

Jeg tror jeg er dansk. Jeg har ihvertfald alle de danske, kedelige kartoffelgener – fladt leverpostejsfarvet hår, teint som printerpapir og øjne som himlen i januar. Grå. Men du må kalde mig lige hvad du vil. Skal vi lige minde audiencet om at jeg jo faktisk hedder Rikke? R [Ér] lyder bare ikke særlig godt. Og så er jeg glad for at du synes jeg er uprætentiøs, men måtte ærlig talt lige google den reelle betydningen af ordet. Det passer vidst meget godt på mig (og i lige måde, sguda, prolsesse).

Det er egentlig ikke en særlig god #metoo-historie: Den dag, C gramsede mig på bloggen uden at spørge om lov. Selvom det gjorde du jo lidt, luftede idéen, du glemte bare at vente på samtykke før din hånd listede hen for at mærke på mine goodies. Den slags er ikke okay, C, men til al held er du lækker og så kan man slippe afsted med meget. Ej, du er også sød, jeg kan faktisk godt lide dig, hvilket vel er en slags stilletiende samtykke-erklæring. Jeg kender ikke de officielle regler for overgreb, udover, at der vidst ikke er nogle – det er en følelse, hvor man lige mærker efter i maven om det her er okay, og ved du hvad… det her, det er helt okay med mig. Vi kan lige stikke den ind og se hvordan det føles, og er det helt skidt, så trækker du dig bare ud igen, ikke?

Til gengæld var det 100% over min grænse at blive kaldt pussycat. Det må du aldrig gøre igen.

Det er godt klaret, at du stadig er mor til to. Det ville fandme være ærgeligt, hvis der var røget en i svinget siden sidst vi bloggede – a lot of shit can happen in two years, I would know, men at miste børn er alligevel øverst på listen over Shit.

Meget kan man sige om yngsteproduktionen af din, men hun er fandme standhaftig ifht. det dér søvnbesvær. Vi andre ville jo have givet op efter en uge max, men ikke V. Hvis hun holder fast i den viljestyrke skal hun nok blive til noget i livet – og ellers, så bliver hun med garanti en looker, og vi har allerede fastslået hvordan det kan være en fordel i livet.

Kalder M egentlig også dig for overscoring, eller er han helt med på at det er dig der har scoret opad? Er bare nysgerrig. Jeg tror for i øvrigt, og det her er min professionelle mening som sygeplejestuderende, at man som kvinde sagtens kan få stiv pik, hvis noget er rigtig godt. Det er en følelse, ikke? Tænk hvor meget kraft der er i mænd og deres evne til ægte at få følelsen ud i noget anatomisk korrekt. Kan sgu godt forstå, de bliver glade hvis man tilbeder den.

For at følge op med info om eget liv kan jeg tilføje, at jeg ikke har mand af nogen slags scoring, hverken over, under eller lige tilpas, jeg er heller ikke ved at bygge underetage, jeg har ingen gode historier fra bylivet eller en god opskrift på kalve-frikassé. I stedet er jeg tilbage på sygeplejestudiet – et studie, jeg jo opgav da jeg først blev tvunget ud i orlov fordi egenproduktionen besluttede sig for spontant at gro en klap i sit urinrør og kræve et ophold på hospitalet, og derefter blev skilt fra barnefader. I mellemtiden har jeg været sygemeldt med stress og taget et år som pædagogstuderende, været igennem en mindre retssag med (mod?) barnefader, og set barnet flytte til langtbortistan sammen med førnævnte barnefader. Ikke nævnt i kronologisk rækkefølge.

Så jeg er weekendmor, og det er faktisk okay. Det har jeg været i et år, og det har givet mig tiden og overskuddet til at vælge mit drømmestudie til igen. Og barnet trives hos sin far.

Hvilket ikke giver anledning til at drive en mommyblog. Så lad os finde på noget andet. Måske vi slet ikke skal have en kasse til bloggen, men bare skrive, som vi gør. For samtalerne med dig er noget af det mest berigende jeg har i mit liv, og det er der, jeg får vendt aktuelle emner og alt det, som rør sig i mit bagland. Det kan være at andre også kan få gavn af vores udvekslinger.

It’s good to have you – us – back, C.

Kærligst,
B.

Live a little

Hey B

Ikke som i Beyoncé, Queen Bee, Bae eller hvad alle ungstersne kalder det i dag.

B som i [bÉ!], dansk og uprætentiøst. Ligesom dig. Uprætentiøs, og dansk formoder jeg. Hvilket blot er én af mange grunde til jeg langt bedre kan lide dig end Beyoncé. Igen.. Fordi du er uprætentiøs. Ikke fordi du er dansk, den slags er mine præferencer slet ikke avancerede nok til.

Egentlig, er jeg måske… I virkeligheden i gang med at begå et overgreb på dig. Fordi, vi (jeg!) har jo snakket lidt om det her blogging igen. Jeg savner dig offentligt.
Men du delte selv en artikel med mig engang. Hvor der stod noget i stil med ”hvis man lever livet, så vil man nogle gange blive krænket. Det betyder ikke man skal lade være” – så du ved… Live a little. Ellers må du #metoo mig ud af internettet.

Er det for resten kun mig, der har udviklet en slags #metoo angst?

Så, what’s new pussycat?
Vil du have the rundown på mit liv?

Jeg er stadig mig og tættere på 30 end nogensinde før, det gælder for så vidt også fysikken. Jeg ved ikke om det er alderen eller (sam-og-alligevel-knap-og-nap-sovende) barn nummer to, der på den måde sætter kraftige aftryk, især under mine øjne. Svenske skovsøer har ingenting, på poserne under mine øjne i mørke farve og dybde.
For det er jeg også stadig. Mor til to. Og fuldstændigt uden klaprende æggestokke og drømmen om en efternøler. To hænder, to kids. Slut. Måske det er nemmere at være standhaftig når man på andet år ikke sover igennem? Det er 730 dage.. Hvis du skulle være nysgerrig. Personligt, er jeg nok mere grædefærdig end nysgerrig. SÅ SOV DOG!!!! *indsæt grædende emoji* Stadig sammen med ham der overscoringen. Lige pt. bygger vi huset om, til et der kunne give en hver instaboligbimbo stiv tisser (jeg gider ikke forholde mig til det anatomiske i dét).
Og egentlig er mit liv på dén konto skidekedeligt. Jeg har for lidt fede historier fra bylivet, men jeg har en virkelig god opskrift på kalvefrikassé

Vi gik ikke i stykker, da bloggen gjorde. Vores korrespondancer har været jævne lige siden.

Måske vi slet ikke skulle være mommybloggers? Måske vi slet ikke skal blogge? Men helt ærligt? Vi var fuck nice – spør’ alle. Og jeg er tilpas fuld af mig selv til at tro på at vores skriveri har gang på jorden?

Nu sender jeg det her til dig i en mail, og ser hvad der sker…

– C