…tror du evt. din krop kan ringe til min

Kære C,
Så længe I ikke lever af mad, der kan bestilles via just-eat, så tror jeg det går… men måske det bare er en fase? Ligesom med nye telefoner og babyer. Håndterer dem ligeså forsigtig de første par dage og pludselig kaster man rundt med sagerne. Og babyerne. Jeg ved ikke med dig, men jeg var ihvertfald 100 på at Anton var ved at gå i stykker hvis bare jeg kiggede forkert på ham i løbet af den første uge, og pludselig er barnet 3 og face-planter gulvet i et styrt fra sofaen og man* går *næsten* ikke i panik. (*jeg)
Er du egentlig en hønemor? KAN du være det med et barn som Viola? Fordi min adrenalin pumper fandme derudaf bare Anton sætter i løb. Det kræver al min vilje ikke at bede ham sætte farten ned. Eller løfte ham op og ned af alle trapper af skræk for at han falder. Jeg har ham så heller ikke til hverdag, så ofte tager det mig lige en dags tid når jeg får ham hjem, at forstå hvor meget han kan – og hvor meget nyt der er sket siden sidst jeg så ham.
…tror du evt. din krop kan ringe til min og fortælle lidt om det der med at tabe 3-4 kg. for sjov? Evt. lige bede den om ikke at viderebringe info om at lade vægten finde tilbage til maven. Der sidder for meget i forvejen. Ligner jo fandme en der er gravid i 5. måned hvis jeg slapper af i mellemgulvet.
Og nej, hvem fanden glæder sig til børn der har ondt, C? Men jeg er ret hands-on når det kommer til børn. Er børn syge, og findes der medicin for det, så tager jeg fandme da ikke til kraniosakral eller fysioterapeut eller salmesang. Så tager jeg på apoteket. Så Anton var forstoppet fordi MME (modermælkserstatning til de uindviede) i cirka 2 døgn fordi Movicol. Og jeg er næsten helt sikker på at mit næste barn heller ikke skal ammes, men det er jo en helt anden diskussion.
Min holdning til kropsbehåring gælder fisse, armhuler, arme og ben. Der, jeg oftest fjerner hår, er faktisk armhulerne, men det er bare med skraber og egentlig kun fordi jeg synes det er mærkeligt at have hår dér. Har prøvet. Dur ikke. I perioder kan mine ben ligne en mands, og har ikke barberet arme siden jeg var 17 år og utroligt usikker. Yonien er sæsonpræget.
Apropos PMS, så tager vi lige en tur mere i de her dage. KÆFT, det går amokkas, og kombineret med lidt stress fordi opstart i praktik, så er jeg jo bare en fest at være sammen med. Ved i øvrigt ikke hvor meget mere du hører om den der kæreste, før han kvajer sig. Det gjorde han i går. Ville se fjernsyn om eftermiddagen i sit eget hjem, mens jeg ville sove (i hans seng). Hvad fanden bilder han sig ind? Kæmpe kvaj.
Jeg er færdig om 3 års tid. Det virker fuldstændig uoverskueligt, så jeg starter lige med at forsøge at overleve de næste 9 uger i praktik. JEG HAR SÅ ØMME FØDDER. Trods et par meget fodformede Ecco-sandaler.
Barnefødsler undtaget samarbejder min krop og jeg så nogenlunde. Den kan cirka det jeg beder den om, og jeg kan mærke når jeg har ægløsning. Det tror folk aldrig helt på, men den er altså god nok. Gider i øvrigt ikke tale om det der løberi, og så kan du selv regne ud hvordan det går. Jeg tror deadline rykkes til maj. Ok?
Ok.

– B

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *