LAD VÆRE MED AT RØRE VED MIN MAD!

Kæreste B

Jeg håber du har haft en dejlig weekend.

Min har været begivenhedsrig på den middelmådige måde.
Viola er nu samsovende-men-uden-natflasker. Det er fandeme fedt! Det betyder så godt nok at jeg bruger en lille time, på at lægge med hende indtil hun er faldet i søvn. Men det er jo fedt nok med en lur kl. 18.30, så er man ligesom bomfrisk til de resterende 2,5 time man skal være vågen. Det fungerer simpelthen skidegodt *host*.

Og SÅ kom den kulde Ekstrabladet har breaket i over 2 måneder hva? Jøsses, det er koldt. Egentlig er jeg ikke specielt meget nede med at tale om vejret, hvis det da ikke var fordi at det sindssygt kolde vejr har betydet at… kværn og tank på toiletvognen er gået i stykker, på den semi eksploderede måde. Tal lige om et bombet lokum. Jeg er pt gået tre timer over min tissetrang. Jeg er sikker på at du kan fortælle mig om alle 600 måder dét er usundt på, men jeg er bare meget lidt i humør til at sidde med røven bar i haven. Tømreren løber dog rundt og laver alt andet end toiletvogn, og det er da ikke fordi jeg ikke forstår ham. Men det lugter altså lidt af at jeg skal tisse i hækken. Som man siger.

HVIS vi havde været sponsoreret havde min Nespresso maskine ikke været den lille af dem. Jeg kunne snildt overtage Clooney tjansen med at drikke kaffe med udsigt over Como. Nespresso I ringer bare!
Er det forresten kun mig der synes han er urimeligt dejlig?

Men MIN maskine er en no bullshit maskine, jeg fik den i mors dags gave det år vi fik Viola. Aldrig har en mors dags gave passet bedre. Sig det med koffein!!!

Og så har jeg simpelthen bare fået en mælkeskummer senere. Men jeg så “min” Nespresso MED mælkeskummer i en maskine, på tilbud forleden. Jeg kan sende dig et link.

Det der med at være normal er en underlig størrelse. Hvad pokker er normal overhovedet efterhånden? Jeg trives SÅ fint med at man kan finde nogen der er underlige på samme måde som én selv og så være normal med dem.

Man skal ikke blive i noget fordi det er det nemmeste, jeg tror ikke at det på den lange bane er specielt nemt at være miserable as fuck. Jeg tør slet ikke komme med bud på noget som helst parforholdsagtigt, for de er jo som tidligere konkluderet ikke ens de forhold. Og mit jo ikke er forseglet med ringe i guld, indgraveret med datoen for hvornår vi besluttede os for at vi tror nok på det. Personligt, ville jeg stå meget igennem men altså kun fordi jeg synes at det fundament mit (vores?) forhold hviler på er ret solidt. Nogle gange bliver jeg i tvivl om det er fordi vi ikke har været i rigtigt stormvejr, eller om vi faktisk bare ER ret gode sammen. Tænk hvis det var det sidste. Lige om lidt har vi været sammen i 10 år. Det er cool, men fuck jeg føler mig pludselig ældgammel.

Jeg er også helt nede med parforholdssex. Eller… Ihvertfald sex med ham jeg er i forhold med, men jeg er fandeme heller ikke for fin til at høvle to cheeseburgers. Og jeg behøver ikke engang have tømmermænd.

Er du egentlig nået dertil endnu, hvor folk spør’ om du aldrig skal finde en? Eller har dine mennesker trods alt for meget pli?

Ingen har ble på herhjemme. Kun Viola. Ingen tisser om natten. Seriøst, hvor gammel er du? Tis dog inden du går i seng og sov om natten menneske…

Byggeudsigterne er lange. Juni-juli stykker tror jeg. Men du ved, alt godt kommer til den der venter. Og apropos det, så vil jeg heller dele mænd end køkken med dig. Forstå mig ret, du må gerne lave mad i mit køkken. Du skal bare ikke gøre det på samme tid som mig. Jeg er total führer i køkkenet. LAD VÆRE MED AT RØR VED MIN MAD! Ihvertfald indtil det er serveret. Lige deromkring mister jeg interessen og så kan du bare gå amok. Men hvis jeg laver mad, så laver. jeg. mad. Så gør du ikke. Slut.

Hvis dit håndværkere eventyr ikke er slut endnu, er jeg jo lidt en ekspert udi det der med at gå op og ned af en støvende larmende tømrer. Og det er totalt comme il faut lige at tage sig en lur, mens han gør sine ting. Når han nu ikke er din egen er det tilmed skide god opdragelse at skride ud af hans arbejdsfelt, ikke rende rundt på nakken af ham og generelt lade som om han ikke er der. Med det sagt skal du måske alligevel ikke tisse på det toilet han reparerer for dig. Men så er du vel også temmelig meget midt i hans arbejdsfelt?

Når du er klar til level up, kan du så begynde at tilbyde kaffe uden at forstyrre, stresse ham eller være i vejen.

Hvordan går det med ikke at give nogle fucks?

Kærligst C

Der ligger en dame midt i sengen. Som ikke er mig..

Kære B

Min Nespresso hoster en dobbelt espresso ud, lavet på de økologiske Cirkle Kenya kapsler fra Brugsen, og så varmer Nespresso mælkeskummeren Oatly’s kaffemælk imens, og så er det ligesom det. Jeg er ikke specielt højpandet omkring det. Jeg er ikke barista, jeg er bare mor. Jeg skal have kaffe. Egentlig vil jeg også heller være mor end barista.
Jeg tror ikke jeg ville kunne magte at lave decaf skinny lattes på soyamælk med 2 skud hasselnødde-sirup og et skud vanilje, all day long. Og HVEM er de typer der tror de bestiller en dessert?

Hmmm. Det sidste jeg hørte var at man faktisk sagtens kan være tyk og være sund, at det er sundere at være tyk end tynd?

Self, sidder dine kilo mest inde i dit hoved. ViUnge, Eurowoman og Vogue lever af at tage de kilo og putte dem ind i dit hoved, mens de fortæller dig hvor forkert du er.

Du er programmeret til fra senest 13-års alderen at hade dig selv. Heldigvis sælger de her magasiner en masse ting, som du kan købe og få det bedre med dig selv.

Her kunne jeg jo så skrive lidt om de nye bryster jeg har købt, men jeg vil vente til de er monteret, til gengæld lover jeg ikke at vise dig dem på instagram.
Jeg forstår det altså heller ikke. Jeg vil ikke nødvendigvis se din røv eller dine bryster, og det er sådan set lige meget hvor lange, korte, spændstige eller flade de er.

Tag dem endelig med på stranden. Men mit instafeed er noget andet, lige der imellem nogens chiagrød og andres mad med smeltet ost, dukker der fuldstændig umotiveret et par bryster op. Hold op med at put bryster i maden!

FOLK SKAL HOLDE DERES KÆFT!!!!! Hvad fuck ved de overhovedet om, hvorvidt I kæmpede, om I forsøgte at løse problemerne. Hvis man har lavet et barn sammen, så prøver man sguda? Om ikke andet så for barnet. Jeg tror ikke på at der er nogen der bare opgiver deres ægteskab. Bare skrider fra det, fordi det bliver besværligt. Det er da 100% mere besværligt at dele æggedeleren og stavblenderen og hjørnesofaen, end at dele dobbeltseng. I call bullshit. Folk skal stoppe med at mene alt muligt om alle andre. Undtagen mig. Men jeg er heldigvis ikke folk.

Alligevel tror jeg dog at tager en yoga time over et forlist ægteskab any day. Jeg har ikke spor lyst til at forlise noget som helst med ham jeg lever på polsk med.

Han blev ikke sat til at skrælle kartofler, for vi har gang i sådan et gypsy life, med masser skurvogne i forhaven, mens vi bygger om. Vi har en køkkenvogn. Uden vand… PT lever vi på min opfindsomhed udi salater og brugsens færdigretter. På den konto er jeg bedre til salater end brugsen er til færdigretter.

Ja. Det er mig der har en kæreste, men dét er vel ikke nødvendigvis en garant for sex? Hvor tit hører du lige veninder i fast forhold fortælle om deres sindssyge nat forleden kontra single veninder? Og hvorfor er det egentlig sådan? Som om forholdssex er nay, og one nighters er yay?

Anywaysssssssssss. Jeg får ingen sex fordi jeg bløder på… dag 44, thank you very much. Jeg har åbenbart haft en spontan abort, og det er egentlig ok. Fordi vi ikke skal have flere børn. Men lægerne kan ikke lige lure hvorfor jeg stadig bløder, og eftersom vores badeværelse er en (anden) skurvogn i forhaven, på cirka 0,1 kvm kræver det seriøs yoga smidighed, og det har vi slået på plads jeg ikke har. Så tænker du måske at vi jo bare kan vaske sengetøjet, men det gør henholdsvis svigermor og mor pt, fordi ingen vaskemaskine. Og dét gider jeg simpelthen ikke blande dem ind i.

Desuden er vi jo samsovende… Så der ligger en dame midt i sengen k-o-n-s-t-a-n-t. Som ikke er mig..

Hvis du nu foreslår at vi bare kan knalde på gulvet kan jeg fortælle dig at sådan et har vi heller ikke rigtig, og det vi har er i gang med at hærde, og det bliver fandeme uden min røv midt i.

Så derfor. Men det kommer. Både det hærdede gulv, sexen og mig. På et tidspunkt. Vi taler om det, så ingen går rundt og føler sig ubegærede. Det gælder vel for noget?

Sharing is caring ikk? Og med den udpensling af mit sexliv, kan du umuligt være i tvivl om hvorvidt jeg holder af dig.

 

– C

Er du forresten bange for kartofler?

Kære B

Lad mig sige at ironi ikke er tabt på mig. Når jeg sidder i min bil, iklædt Calvin Klein og Ralph Lauren, drikker latte på havremælk og hører gangstar rap på vej til mit deltidsjob i København, fra mit 200 kvm store hus i provinsen hvor jeg bor med min kæreste og mine 2,0 børn.
I got 99 problems, but selvindsigt ain’t one. Og med det sagt lægger jeg ghetto Christina til hvile.

Må man sige den slags? Fordi… Rigtige ghetto kids kan jo ikke bare stoppe med at være det når det keder dem.

Kæft jeg synes det er svært at være voksen og ikke træde nogen over tæerne.

Jeg tror din sammenligning mellem øjenvipper og selvtillid er spot on. Min selvtillid afhænger fx ret meget af længden på mine øjenvipper. I need som Bambishit, for at føle mig lækker.

Måske det i virkeligheden også er selflove at ville af med XL røven? Personligt virker det mere overskueligt at skride i fitness og løfte på tunge ting, end at lære at elske mig selv med (appelsin)hud og (tørt) hår.

Med det sagt er det faktisk ikke rigtigt. Jeg hviler langt mere i mig selv end jeg gjorde for 5 år siden, men det gør jeg helt ærligt blandt andet fordi at jeg for det meste spiser ordentligt, bevæger mig, og passer på mig selv. Jeg gør ting der er gode for mig, og faktum er bare at jeg trives langt bedre i min vante str. 36 end den lidt ukendte str. 38. Det betyder ikke at str. 38 er forkert. Den er bare forkert til mig. Som fodnote skal det tilføjes at nogle af de gode ting jeg gør for mig selv både inkludere burgers, kage og is, men jeg har helt ærligt mere energi, overskud og lyst til ting når jeg passer på min krop, og når jeg gør det er den tilfældigvis bare en str. 36. The end.

Og så lad lige være med at hate på kål, jeg elsker det møg og hader når salat pludselig er i sæson og man ikke kan opdrive en hæderlig omgang grønkål.

Måske nyfortolkningen at ægteskabet skal være at man gør det bedste for sig selv? At man passer på sig selv, i medgang og modgang? Jeg synes livet har lært mig at det er nemmere at være noget godt for andre, når jeg er noget godt for mig? Måske man skal sværge evig troskab til sig selv. Men jeg er alligevel nysgerrig, er det romantik eller pragmatik der egentlig får folk til at gifte sig?

Og der er sguda noget decideret sexet i at have styr på sit shit, herunder udbetaling af arv, det der med at kunne blive i huset og sikring af kids. Men det kan naturligvis godt være at man skal være sådan en type der planlægger tøj til en uge af gangen, og madplaner til 2 måneder af gangen for at kunne se det?

Jeg kan bare godt lide der er styr på pisset ikk?

Hvordan fungerer en annullering? Jeg troede man skulle separeres? Jeg er kæmpe ægteskabsrookie. Men helt ærligt har jeg set SÅ mange fine forhold gå i hundene da der kom ring på? Hvorfor? Var det måske slet ikke så fine forhold så?

Jeg forestiller mig at der går to måneder og så har den ene en affære og den anden har slået sig på flasken. Fine laster isoleret set. Jeg er bare ikke interesseret i dem, som ingredienser i mit familieliv.

Selvom jeg nok godt kunne overtales til at få et lidt for afslappet forhold til portvin om 30-40 år.

Køb dit ene par jeans i en mindre størrelse. Med den fart du skyder pt i dit vægttab, får du sikkert brug for dem før du aner. Og de kan altså godt fungere som motivation, din fragtgnier.

Og så løb en tur når vejret bliver bedre, eller svøm eller whatever. Det vigtigste er vel at du ser fremskridt, er motiveret og glad? Who the fuck cares hvor hurtigt du kan løbe 5 kilometer, så længe du smiler ned i din kål om aftenen, og pludselig kun har lyst til 4 stykker marabou.

Hvis du virkelig er en hund efter at bevæge dig, vil jeg gerne anbefale down dog yoga app (see what I did there)…
”Men Christina, yoga? Hvor hårdt kan det være?!!” spør’ du mistroisk. Pretty fucking hårdt. Når jeg laver yoga er det fandeme hverken yndefuldt eller sexet, til gengæld sveder jeg som et svin og pruster og stønner. Så gælder det for cardio ikk?

Jeg fik vin fredag, so theres that.
Lørdag fik jeg legeland, og søndag dummede jeg mig fandeme.

Hjemme hos os bor vi nede i 50’erne. Det vil sige at jeg laver maden og Mikkel laver huset. I søndags kom jeg til at spørge om jeg skulle hjælpe med noget, det skal jeg nærmest aldrig, fordi hans faglige stolthed forbyder ham at jeg fucker up i tingene så de ikke er fuldstændig perfekte. Det er en af de ting jeg elsker ham mest for.

Men han satte mig fandeme til at feje OG strippe tapet bagefter. Altså, what the fuck.

Det er helt ærligt, ligesom når han kommer til at spørge om han skal hjælpe med maden, og jeg sætter ham til at skrælle kartofler. Stakkels os begge to.

Er du for resten bange for kartofler i forbindelse med dit vægttab?

Jeg ved godt at det er tirsdag. Men jeg håber sgu du får sex og vin i dag så.

Det burde faktisk være det man fik mest af på tirsdage. Der er egentlig noget med du hader dem ikk? Eller er det onsdage eller hvordan?

Kærligst, C

Skal fandme ikke love The Big Guy noget.

Jeg har ikke flere fancy start-fraser, så det bliver helt plain:

Kære C,

Er der soundtrack med Kendrick Lamar til din ghettofølelse?

Hvem fanden læser også mails på fisketorvet? (Okay, jeg læste din forrige i Kvickly, men måtte stoppe halvvejs fordi jeg gik og grinede dumt ned i indkøbskurven og glemte hvad jeg var gået efter). Kompliment er raget til mig.

Du har nok ret. Hvis selvtillid var en accessory, som man kunne købe, ville folk ligge i kø dag og nat for at få fingre i det. Guderne må vide, om det er det tricket med vippe-serum er – det er en slags selvtillid i form af øjenvipper og det er derfor folk gider betale for det?

Jeg kender det egentlig godt. Sguda for dumt, at tro, folk gider bruge tid på at gøre en forlegen med komplimenter bare for the sake of it, så jeg øver mig på at sige Tak, det var virkelig sødt sagt. Eller noget i den stil. Selflove er fantastisk, bortset fra at det pludselig virker lidt forbudt at være træt af noget ved sig selv… Jeg kan ikke slutte tilstrækkeligt fred med min XL røv til at jeg er decideret glad for den og vil beholde den for evigt, men jeg kan undgå at hænge mit personlige værd op på at det er sådan den ser ud lige nu – imens jeg æder mig ned i grøntsager. Primært kål. Fucking vinter. Er skide træt af kål (no pun intended).

I forhold til vores blogging render jeg bestemt rundt med halvstiv pik. Det er sgu okay. I can deal. Og det selvom jeg pt. har op over begge ører med ting, jeg skal, som ikke inkluderer blogging.

Sådan bruger vi tilsyneladende Pinterest forskelligt. Min er fyldt med dårlige wordporn citater og passivt aggressive memes. Jeg burde være typen der planlægger outfits, men de gange jeg har forsøgt, skifter jeg alligevel mening 5 minutter inden jeg skal ud af døren og tager noget helt andet på, så den disciplin er ikke for mig.

Jeg tænkte over det der medgang og modgang i går… Behøver det at være et brud på det løfte, at man går fra hinanden? Kan man ikke lave en nyfortolkning hvor, at man i virkeligheden gør det bedste for hinanden – i medgang og modgang – ved at sige, ved du hvad, vi to; vi skal sgu ikke være alligevel for vi driver hinanden til vanvid og går kede af det i seng hver aften, så nu stopper det? Det bedste jeg har gjort i mit ægteskab med barnefader var sguda at annullere det.

Rådhuset kan btw anbefales. Det er hurtigt ind, hurtigt ud – og så er man gift, helt uden at have lovet Gud noget. Så autoritetstro er jeg. Skal fandme ikke love The Big Guy noget.

Måske vi skal åbne en sexshop. En no-bullshit af slagsen. Som ikke holder dildoparties? For du har ret, jeg orker det ikke. Hør, jeg har sgu et lille udvalg af plastik med og uden batterier, og jeg gider ikke fnise over det. Det er ikke forbudt. Jeg er en voksen kvinde (som tilmed har født et barn, det kommer næppe som et chok for nogen, at jeg er seksuelt aktiv (i perioder)).

Høj talje og stræk er beskrivelsen på alle mine jeans, og jeg er bare fragt-nærig. Sådan er det, det ændres ikke nogensinde. Jeg har tracket min yndlingsjeansmodel ned (Vero Moda, 259 for et par) og nu svømmer jeg rundt imellem at købe 1 par og betale for fragt – eller 2 par og få gratis fragt, men det ene par har de kun i en størrelse for lille, og tror man SÅ meget på sit vægttab, at man på forhånd køber nye jeans? Og så er jeg 100 år gammel når det kommer til netshopping. Man kan jo ikke prøve tøjet på! Og så skal man bøvle med retur und so weiter… nej. Giv mig en rigtig butik med anmasende ekspedienter, du. Der er heller ingen fragt.

Mht. slankeproces er der ikke rigtig nogen bagliggende tanke bag. Spiser primært sundt, det gør jeg faktisk altid, nogle perioder spicer jeg bare lige rigeligt op med mellemmåltider (læs: chokolade) og ekstra store portioner, og det er der jeg har sat ind. Jeg plejer snildt at kunne inhalere en plade Marabou, nu går jeg kold efter 4 stykker. Og jo, der var noget med at jeg var begyndt at løbe…men så ragede jeg mig en skinnebensbetændelse til mig og det gider ikke skride, så løb er på pause, og når jeg engang kommer igang igen, så er det sgu nok blevet forår. Whatever. Så dyrt er Kari Traa løbetøj jo heller ikke, det ser skide godt ud i min skuffe.

Jeg fik faktisk ingen af delene. Sgu en sørgelig weekend. Bedre held til mig næste gang.

Fik du noget godt?

– B

Man skal sværge på tro og love

Yo Honey!

Jeg har aldrig følt mig så som fed, som da du kaldte mig baller. Og nu har jeg det så ghetto, som kun en hvid middelklasse pige kan have det.

Jeg har netop taget rulletrapperne forkert, ikke én men to gange på Fisketorvet, fordi jeg var opslugt af dit skriv. Tag det med dig som en kompliment.

Gu’ kan man da se selvtillid. Kender du ikke de der typer der egentlig ikke er all that, men som bær sig selv på en måde så man har lyst til at æde dem med hud og hår?

Jeg har altid bøvlet enormt meget med det der med selvværd. Jeg bliver oprigtigt overrasket når folk giver mig et kompliment baseret på mit udseende. Jeg stopper aldrig med at være mistroisk og tro at folk er i gang med at vinde et væddemål og en kasse bajer.

Jeg elsker når folk elsker sig selv for alt hvad de er. Det er cool med alt det self-love der florer i cyberspace, det er et rigtig godt udgangspunkt for alt muligt når man starter med at elske sig selv.

Jeg tror at enormt mange kvinder, føler sig (mindst) ligeså berettigede til sex som mænd. Har vi helt ærligt ikke en lidt forkælet ide om at vi *altid* er begærede? Sikkert fordi samfundet er skruet sådan sammen at mænd forventes altid at rende rundt med halvfed, og være KLAR.  Så det mindste de kan gøre er da at stikke den ind når vi beder om det.

Med det in mente er vi vel et godt stykke inde i akten? Følelse det stadig okay? Har du stadig lyst?

På pinterst? Det havde jeg aldrig tænkt over man ku’. Min pintrest er stacked med outfit ideer og badeværelser og mad med smeltet ost.

Jeg er nemlig sådan en af dem der, der lige planlægger outfits til hele ugen, og det kan jeg altså kun anbefale! Selvom det virker pænt analt.

Jeg tror virkelig heller ikke der findes en parforholdsopskrift. Men jeg tror godt på at gennemsnitsforholdet er bedre i de perioder hvor man knalder mere.

Jeg ved det godt, det er kun mig der synes det er vildt at blive gift. Det er bare SÅ voksent Rikke. Medgang og modgang, det lyder helt ærligt som noget af et projekt at dedikerer sig til. Ungerne er jo volddejlige, dem vil man jo slet ikke af med. Men det vil man måske med manden på et tidspunkt, og jeg har ”offentlige instanser” angst. Jeg er skide bange for alle autoriteter, og e-boks og nem-id ER en autoritet, man skal sværge på tro og love! Og det er jeg bare ikke voksen nok til.

Med det sagt vil jeg faktisk gerne giftes. Men helst hemmeligt. Ingen fest. Bare ham og jeg, der siger ja til hinanden og os. For jeg tror faktisk så meget på os.

Vi skal IKKE åbne en sexshop. Ved du hvad, jeg magter det ikke… Det der thi-hi fnis, kom jeg køber en dildo, dildoparty pis. Køb en dildo, flogger eller whatever og kom videre.
Hvorfor skal det være en social ting, hvor man sidder og patter i dårlig cava? Jeg ved godt det virker uretfærdigt at være så sur på vibrerende plastik. Jeg synes bare hurtigt det bliver overkørt og hysterisk. Gas af!

Du skal købe dine jeans med høj talje og masser stræk. De sælger ret gode (billige) par på beshka.com, men du har været forbi før, og du synes fragten er dyr.

Men så kan du jo bare kalde dine nuværende jeans ripped, og så er det fashion. Er der ikke også noget med mom-jeans? Så er det vigtigt de sidder af helvede til.. Og så tror jeg faktisk efterhånden dine gamle hullede jeans er så gode som nye.
Hvad er taktikken i din slanke proces? Nej til kage, ja til løb?

Jeg håber du får vin og sex i weekenden… Masser af det.
Jeg skal sove hos min mor… Så jeg skal nok bare have vin.

Kærligst
C