…tror du evt. din krop kan ringe til min

Kære C,
Så længe I ikke lever af mad, der kan bestilles via just-eat, så tror jeg det går… men måske det bare er en fase? Ligesom med nye telefoner og babyer. Håndterer dem ligeså forsigtig de første par dage og pludselig kaster man rundt med sagerne. Og babyerne. Jeg ved ikke med dig, men jeg var ihvertfald 100 på at Anton var ved at gå i stykker hvis bare jeg kiggede forkert på ham i løbet af den første uge, og pludselig er barnet 3 og face-planter gulvet i et styrt fra sofaen og man* går *næsten* ikke i panik. (*jeg)
Er du egentlig en hønemor? KAN du være det med et barn som Viola? Fordi min adrenalin pumper fandme derudaf bare Anton sætter i løb. Det kræver al min vilje ikke at bede ham sætte farten ned. Eller løfte ham op og ned af alle trapper af skræk for at han falder. Jeg har ham så heller ikke til hverdag, så ofte tager det mig lige en dags tid når jeg får ham hjem, at forstå hvor meget han kan – og hvor meget nyt der er sket siden sidst jeg så ham.
…tror du evt. din krop kan ringe til min og fortælle lidt om det der med at tabe 3-4 kg. for sjov? Evt. lige bede den om ikke at viderebringe info om at lade vægten finde tilbage til maven. Der sidder for meget i forvejen. Ligner jo fandme en der er gravid i 5. måned hvis jeg slapper af i mellemgulvet.
Og nej, hvem fanden glæder sig til børn der har ondt, C? Men jeg er ret hands-on når det kommer til børn. Er børn syge, og findes der medicin for det, så tager jeg fandme da ikke til kraniosakral eller fysioterapeut eller salmesang. Så tager jeg på apoteket. Så Anton var forstoppet fordi MME (modermælkserstatning til de uindviede) i cirka 2 døgn fordi Movicol. Og jeg er næsten helt sikker på at mit næste barn heller ikke skal ammes, men det er jo en helt anden diskussion.
Min holdning til kropsbehåring gælder fisse, armhuler, arme og ben. Der, jeg oftest fjerner hår, er faktisk armhulerne, men det er bare med skraber og egentlig kun fordi jeg synes det er mærkeligt at have hår dér. Har prøvet. Dur ikke. I perioder kan mine ben ligne en mands, og har ikke barberet arme siden jeg var 17 år og utroligt usikker. Yonien er sæsonpræget.
Apropos PMS, så tager vi lige en tur mere i de her dage. KÆFT, det går amokkas, og kombineret med lidt stress fordi opstart i praktik, så er jeg jo bare en fest at være sammen med. Ved i øvrigt ikke hvor meget mere du hører om den der kæreste, før han kvajer sig. Det gjorde han i går. Ville se fjernsyn om eftermiddagen i sit eget hjem, mens jeg ville sove (i hans seng). Hvad fanden bilder han sig ind? Kæmpe kvaj.
Jeg er færdig om 3 års tid. Det virker fuldstændig uoverskueligt, så jeg starter lige med at forsøge at overleve de næste 9 uger i praktik. JEG HAR SÅ ØMME FØDDER. Trods et par meget fodformede Ecco-sandaler.
Barnefødsler undtaget samarbejder min krop og jeg så nogenlunde. Den kan cirka det jeg beder den om, og jeg kan mærke når jeg har ægløsning. Det tror folk aldrig helt på, men den er altså god nok. Gider i øvrigt ikke tale om det der løberi, og så kan du selv regne ud hvordan det går. Jeg tror deadline rykkes til maj. Ok?
Ok.

– B

Tag nu bare noget normalt tøj på, selvom det er søndag

Kære B,

Jeg er 100% mest bange for at ridse mit nye køkken. Egentlig tænkte jeg at jeg skulle have et ”madværksted”, hvor jeg kunne stå hele weekenden og sylte ting og bage og koge og stege og alt muligt.

I stedet har jeg fået en slags instagramkøkken jeg nærmest ikke tør bruge.

Jeg håber dog at komme efter det. Selvom salat er sundt er det jo fjollet at leve af det resten af vores liv, fordi det er det der slider mindst på køkkenet.

Du har ret. Mit krop fungerer på samme måde. Nogle gange beslutter min krop sig for lige at kaste 3-4 kilo. Fordi den synes det er LOL når jeg får hængerøv i mine jeans. Når jeg tager de tabte kilo på igen, sætter de sig dog på maven. Man burde mene at de skulle være smarte nok til at finde tilbage hvor de kom fra?!

Shit, hvor er jeg glad for at det der mælkeshow (no pun) er overstået. Aldrig mere MME, aldrig mere vandeksem af at skylle flasker, aldrig mere amme-bh’er, eller lækkede bryster, eller børn med forstoppelse fordi MME.
Glæder du dig også til den del?

VOKSER DU SELV? Gør du seriøst den slags mod dig selv? Det lyder fandeme skrækkeligt. Som med plaster. Bare endnu værre. Jeg kan godt lide din holdning til kropsbehåring. Gør det sig også gældende for ben og armhuler?

Det er jo det der er problemet med fitnesstøj chill. Man gør det ude i byen. Fordi signalet er at man er fresh fra fitness eller hva? Og hvis man er, så burde man altså tage et bad og skifte tøj, ellers er det skide uhygiejnisk. Hvis signalet er at man lige happer en hurtig brunch og så ræser i fitness bagefter, så er det jo bare urealistisk. Tag nu bare noget normalt tøj på, selvom det er søndag.

Jeg er ikke specielt bange for crossfitters. Jeg bor i provinsen. De findes vist ikke rigtig herude. Jeg kan egentlig godt lide mit fitnesscenter. Men mest kan jeg bare godt lide at dedikere 1,5 time til mig selv et par gange om ugen. Det der med at få ryddet på i hjernen, og brugt kroppen. Jeg bliver så rolig og afbalanceret af det. Altså… Sådan da.

Jeg har ikke ondt af dig og dine løbesko, så må du jo bare holde mund med den slags. Men man gider heller ikke sige at ens hobby er doughnuts og Kardashians.

Har løbeskoene været afsted endnu? Ingen pres, men vi er halvvejs?

HAPPY BOYFRIEND BIRTHDAY. Eller, du ved. Tillykke med at have fundet én der kan stå din pms igennem. Det er faktisk den bedste slags kærester. Du er ikke ligefrem ved at bruse over med detaljer om din nye mand. Som vi aldrig nogensinde kalder ham igen. Medmindre I rent faktisk gifter jer. Jeg er allergisk overfor ”manden min” og den slags verbale overgreb.

Det er jo en ret fin begrundelse for at ville føde igen. Og jeg forstår godt du gerne vil vente, hvor lange udsigter har uddannelsen?  Hvor lang tid tager den slags?

Jeg freaker lidt ud ved tanken om flere babyer. Jeg har virkelig virkelig ikke lyst, og folk tror ofte at det er ok at fortælle mig at ”I da godt kan få én til”. Det skal vi ikke. Ved du godt at babyer overhovedet ikke har en skid rutiner? Det stresser mig helt vildt at jeg aldrig ved hvad en babys næste move er. Så vi nøjes med to, også fordi Viola er vanvittig for fire.

Jeg forstår dig ikke. Du vokser din yoni, men udsigten til smertelindring hylder dig ud af den? Vi to har HELT forskellige vurderinger af hvornår en smerte er det værd.

Ja, det gør jeg faktisk. Samarbejder godt med min krop. Eller… Jeg er meget i den, jeg kan mærke de underligste ting, og så kontrollerer jeg den for resten. Men jeg kan egentlig godt lide mit hylster. Det er godt nok.

Samarbejder du generelt med din krop? Barnefødsler undtaget.

– C

Jeg har sgu erhvervet mig en kæreste.

Kære C,

Første skridt er monteringen, derefter tager man det i brug. Hvad er du mest bange for at ridse – dit nye køkken eller dine nye bryster?

Jeg tror efterhånden at huden på mine bryster er så løs, at man kunne lægge en culottesteg op uden de store problemer. Der sker noget ved vægttab. Det er som om, det går hurtigere på brysterne end på røven, og jeg er trods alt ikke gået på kur for at få mindre bryster så jeg er ikke ubetinget tilfreds. Desuden ammede jeg jo aldrig, så har ingen anelse. Har kun hørt rygter om ammebryster. Til gengæld var jeg en chef med mikro-ovnen og kunne ryste en flaske fri for klumper på 0,5. I søvne.

Jeg bliver ikke vokset, men jeg vokser. Er simpelthen for doven til barbering, så jeg kører lidt en alt-eller-intet-stil. Alt i et par måneder, intet i én, repeat. Jeg tror desuden der er flere grunde til at du ikke blev stripper. Fx har du først lige fået brysterne til det, men stearinen er også en udemærket pointe…

Og så har jeg endnu ikke oplevet mit valg af afslapningstøj som en hindring for mit indtag af snolder. Det er jo strækbart og huden ånder i det. Har jeg hørt. Skal være ærlig at sige, at jeg oftest bare chiller på sofaen i bar røv (ok har trusser på) og en stor t-shirt, og så er der fastmonteret en dyne i min sofa. Fuck tæpper. Jeg har en aversion mod tæpper.

Har aldrig hørt om nogle der gik i fitness ironisk, faktisk virker alle meget, meget seriøse omkring det. Pas på med at bruge kortet som en is-skraber, det kan være der kommer nogle vrede crossfittere efter dig. Jeg synes iø det er en rigtig fin lille hobby du har dig der, med det der motion. Jeg har hørt gode ting om det, men jeg må nok erkende, at fitness-centre ikke er for mig. Jeg kan godt lide den aktive del, men jeg er simpelthen ved at rådne op af kedsomhed så snart jeg rammer et center der indeholder andre svedende mennesker. Jeg holder mig i form på andre måder (lol, no I don’t, men jeg er i det mindste ikke direkte inaktiv). Skal vi tale lidt om hvor dårlig en idé det er at lufte for en mand, man dater, at man er sådan en løbe-type, og pludselig vil han ud at løbe sammen? Så står man der og skal trække i land. Men så kommer jeg vel igang igen. Det har jeg lovet mig selv. At inden april er slut, så har jeg været på tur med løbeskoene. De fortjener det sgu.

And also, den mand der? Jeg har sgu erhvervet mig en kæreste. Indtil videre klarer han jobbet rigtig fint. Overvejer at give ham lønforhøjelse, for han klarede første runde PMS med bravour. Trods den ekstra korte lunte.

Har dog ingen rynker endnu. Jeg var til samtale med en plastikkirurg for noget tid siden, og selvom han sagde at det lignede jeg var blevet sparket i hovedet af en hest, så kaldte han mig også en glat-pande, så jeg tænker, at jeg er ok på rynkefronten, men jeg har fandme også sovset mig selv ind i cremer og solfaktor de sidste 10 år. Dog kan jeg godt se noget begyndende ved munden når jeg laver trutmund. Det må være alle de cigaretter jeg også har røget.

Jeg tænker at hovedgrunden for at jeg gerne vil føde igen er fordi der kommer en baby ud af det, i langt de fleste tilfælde… Og jeg er ærlig talt lidt skruk. Dog ikke så skruk at jeg ikke kan vente 2-5 år, men en baby mere er klart en del af fremtiden. Det er der bare så mange andre ting, som er nemmere at gøre uden babyer, der også er. Fx min uddannelse.

Min krop tog desuden overhovedet ikke over. Den fattede intet af hvad der foregik og nægtede som sædvanlig at samarbejde. Det må være grund nr. 2 til jeg gerne vil prøve igen. Dét kan vi (min krop og jeg) sgu gøre bedre. Formentlig uden epiduralblokaden. Jeg er nærmest mere ræd ved tanken om at skulle have en epidural, end om at skulle føde uden.

Samarbejder du godt med din krop?

– B