Not how it works

Kære C,

min weekend var der. Den kom og den gik, og hele tiden har der stået et vindue åbent på badeværelset, som en eller anden håndværker har åbnet og glemt at lukke og nu er frosset fast. Hold nu kæft, hvor er der koldt. Og så kunne jeg jo bare lukke døren ud til badeværelset, men det kan jeg faktisk ikke nej, for dén dør står midt i min stue, fraskilt fra sine hængsler. Men i det mindste skal jeg ikke tisse i hækken. Har I fået styr på toiletvognen?

Og YAY Viola! Får I sovet om natten, eller vågner hun alligevel?

Jeg er ikke Clooney-fan, må jeg indrømme. Jeg havde sgu også taget kaffen over ham, just saying. Har selv gjort lidt googling og kan konstatere, at medmindre vi lander et sponsorat, så flytter der ikke en Nespresso ind hos mig anytime soon.

Der er vel ikke rigtig nogen definition på, hvornår man som par har været igennem nok shit til at kunne krydse af i “modgang”-feltet? Så kan man stå der og vurdere, at man har opfyldt samtlige kriterier til at kunne sige, man har været i nok modvind, og derfor er forholdet testet grundigt igennem, og så kan man lige evaluere derefter. Not how it works. Men hvad end det handler om medgang eller modgang så skal man huske at holde fast i hinanden, så man ikke pludselig befinder sig helt forskellige steder i livet.

10 år er fandme længe. Fuck me good, 10 år er lang tid… For 10 år siden var jeg jo like, 10 år gammel! (eller, 17, men min hjerne er i benægtelse. For 30 år siden var vi i 70’erne, and that’s that).

Jeg har været igennem fasen hvor folk spurgte, om jeg snart skulle finde en ny mand, men nu har de vidst givet op. Det har jeg egentlig også selv lidt. Kærligheden skal nok komme, men jeg har simpelthen så flossede kanter, at jeg også tror at jeg er ret svær at indlede et forhold til og nu til dags er der jo ingen der gider lægge energi i noget, som ikke bare er nemt. Og efterhånden, ikke? Så ved jeg sgu knap om jeg orker flere folk i mit liv.

Min blære er cirka 80 år gammel. Skal ihvertfald ofte tisse om natten, men ved også at det hænger sammen med den liter vand jeg gerne drikker mellem aftensmad og til jeg går i seng. Det er simpelthen den dummeste vane, men jeg er *så* tørstig om aftenen. Ville overhovedet ikke fungere med skurvogn. Eller hæk. Så tog jeg nok ble på.

Vi kan sagtens aftale at du laver mad, og jeg spiser den. Det er faktisk sådan jeg helst vil have det. Men jeg vil også gerne være i køkkenet imens, hvis jeg må sidde på bordet og drikke vin. Ja? Glæder mig til køkkenfest i juni-juli-stykker. Men hvorfor tager det så lang tid?

Det går faktisk udmærket med ikke at give så mange fucks (som jeg plejer). Det bunder meget i at jeg giver flere fucks for mig selv, og færre fucks for hvad andre så tænker om dét, og selvom det er svært lige nu, så skal det nok blive godt på sigt. Er dog gået i stå med bogen cirka halvvejs fordi mit hoved er helt fyldt med pensum fra studiet og det eneste det kan rumme når jeg ikke enten læser eller er afsted, er at se KUWTK og swipe på tinder.

Skal vi tale lidt om min pludselige interesse for lyserød/rød kombinationen? Da folk først begyndte at kombinere skøre farver og kalde det “colorblocking” tænkte jeg, at de var sindssyge. Nu kan jeg ikke få nok. Turkis/gul er også en favorit. Overalls får du mig dog aldrig i (vend evt. lige tilbage om 3 år og se om jeg overholder det).

– B.

LAD VÆRE MED AT RØRE VED MIN MAD!

Kæreste B

Jeg håber du har haft en dejlig weekend.

Min har været begivenhedsrig på den middelmådige måde.
Viola er nu samsovende-men-uden-natflasker. Det er fandeme fedt! Det betyder så godt nok at jeg bruger en lille time, på at lægge med hende indtil hun er faldet i søvn. Men det er jo fedt nok med en lur kl. 18.30, så er man ligesom bomfrisk til de resterende 2,5 time man skal være vågen. Det fungerer simpelthen skidegodt *host*.

Og SÅ kom den kulde Ekstrabladet har breaket i over 2 måneder hva? Jøsses, det er koldt. Egentlig er jeg ikke specielt meget nede med at tale om vejret, hvis det da ikke var fordi at det sindssygt kolde vejr har betydet at… kværn og tank på toiletvognen er gået i stykker, på den semi eksploderede måde. Tal lige om et bombet lokum. Jeg er pt gået tre timer over min tissetrang. Jeg er sikker på at du kan fortælle mig om alle 600 måder dét er usundt på, men jeg er bare meget lidt i humør til at sidde med røven bar i haven. Tømreren løber dog rundt og laver alt andet end toiletvogn, og det er da ikke fordi jeg ikke forstår ham. Men det lugter altså lidt af at jeg skal tisse i hækken. Som man siger.

HVIS vi havde været sponsoreret havde min Nespresso maskine ikke været den lille af dem. Jeg kunne snildt overtage Clooney tjansen med at drikke kaffe med udsigt over Como. Nespresso I ringer bare!
Er det forresten kun mig der synes han er urimeligt dejlig?

Men MIN maskine er en no bullshit maskine, jeg fik den i mors dags gave det år vi fik Viola. Aldrig har en mors dags gave passet bedre. Sig det med koffein!!!

Og så har jeg simpelthen bare fået en mælkeskummer senere. Men jeg så “min” Nespresso MED mælkeskummer i en maskine, på tilbud forleden. Jeg kan sende dig et link.

Det der med at være normal er en underlig størrelse. Hvad pokker er normal overhovedet efterhånden? Jeg trives SÅ fint med at man kan finde nogen der er underlige på samme måde som én selv og så være normal med dem.

Man skal ikke blive i noget fordi det er det nemmeste, jeg tror ikke at det på den lange bane er specielt nemt at være miserable as fuck. Jeg tør slet ikke komme med bud på noget som helst parforholdsagtigt, for de er jo som tidligere konkluderet ikke ens de forhold. Og mit jo ikke er forseglet med ringe i guld, indgraveret med datoen for hvornår vi besluttede os for at vi tror nok på det. Personligt, ville jeg stå meget igennem men altså kun fordi jeg synes at det fundament mit (vores?) forhold hviler på er ret solidt. Nogle gange bliver jeg i tvivl om det er fordi vi ikke har været i rigtigt stormvejr, eller om vi faktisk bare ER ret gode sammen. Tænk hvis det var det sidste. Lige om lidt har vi været sammen i 10 år. Det er cool, men fuck jeg føler mig pludselig ældgammel.

Jeg er også helt nede med parforholdssex. Eller… Ihvertfald sex med ham jeg er i forhold med, men jeg er fandeme heller ikke for fin til at høvle to cheeseburgers. Og jeg behøver ikke engang have tømmermænd.

Er du egentlig nået dertil endnu, hvor folk spør’ om du aldrig skal finde en? Eller har dine mennesker trods alt for meget pli?

Ingen har ble på herhjemme. Kun Viola. Ingen tisser om natten. Seriøst, hvor gammel er du? Tis dog inden du går i seng og sov om natten menneske…

Byggeudsigterne er lange. Juni-juli stykker tror jeg. Men du ved, alt godt kommer til den der venter. Og apropos det, så vil jeg heller dele mænd end køkken med dig. Forstå mig ret, du må gerne lave mad i mit køkken. Du skal bare ikke gøre det på samme tid som mig. Jeg er total führer i køkkenet. LAD VÆRE MED AT RØR VED MIN MAD! Ihvertfald indtil det er serveret. Lige deromkring mister jeg interessen og så kan du bare gå amok. Men hvis jeg laver mad, så laver. jeg. mad. Så gør du ikke. Slut.

Hvis dit håndværkere eventyr ikke er slut endnu, er jeg jo lidt en ekspert udi det der med at gå op og ned af en støvende larmende tømrer. Og det er totalt comme il faut lige at tage sig en lur, mens han gør sine ting. Når han nu ikke er din egen er det tilmed skide god opdragelse at skride ud af hans arbejdsfelt, ikke rende rundt på nakken af ham og generelt lade som om han ikke er der. Med det sagt skal du måske alligevel ikke tisse på det toilet han reparerer for dig. Men så er du vel også temmelig meget midt i hans arbejdsfelt?

Når du er klar til level up, kan du så begynde at tilbyde kaffe uden at forstyrre, stresse ham eller være i vejen.

Hvordan går det med ikke at give nogle fucks?

Kærligst C

Som tommelfingerregel, så er det noget lort.

Kære C,

Du bliver nødt til at anbefale mig en Nespresso som din (af bagveje, så folk ikke tror vi er sponsorerede). Den får min pulverkaffe til at virke sløj, og på dage, hvor jeg vågner og ved at pulverkaffen just won’t do it for me tyer jeg til en latté fra Q8 (de har en Starbucks-automat), hvilket ærlig talt er ret dumt siden jeg ikke kan tåle mælk…

Jeg kunne faktisk godt være dessert-kaffe-typen. Og jeg kender mænd der vil argumentere for at latté er en dessert.

Jeg ved ikke om det er sundere at være tyk end tynd, men jeg ved, at der er sammenhæng mellem livsstilssygdomme og ens taljemål. Jo mere fedt man har på maven jo større risiko er der for at rage en livsstilssygdom til sig (diabetes, hjerte-kar-ballade og den slags jazz), men hvis man er for tynd er man i risikozonen for at være underernæret og dét er heller ikke godt. Men jo, nogle tykke mennesker spiser da flere grøntsager og dyrker mere motion end nogle tynde og sådan er der så meget, men som tommelfingerregel skal man vidst bare forsøge at være helt normal. I alle henseender af livet.

Og så synes jeg faktisk vi burde tale lidt om de bryster du har købt, men du har ret… det er bedre at vente. Og for guds skyld, hold dem fra Instagram og maden. Send dem til mig på snapchat i stedet. Det er det man har snapchat til. Bryster. Og pikke.

Det er præcis så dumt, at folk antager at den nemme løsning er at gå fra hinanden. Hør, det er det overhovedet ikke, og jeg kender *ingen* som rent faktisk har været igennem en skilsmisse med eller uden børn involveret, som vil fortælle dig, at de synes det var “den nemme udvej”. Jeg kender til gengæld dem, mig selv inkl., som i en lang periode har overvejet at blive i forholdet, miserable as fuck, fordi dét var det nemmeste.

Hvordan lever man på polsk? Er det så uden nummerplader (læs: vielsesringe)?

Jeg hører sgu ingen fortælle om sindssyge nætter, jeg er så gammel, at det der foregår om natten er noget med at erhverve sig mærker i ansigtet efter hovedpuderne. Men one night stands er forfærdelige. Okay, ikke alle, men som tommelfingerregel, så er det noget lort. Den første gang man knalder med nogen er aldrig særlig godt, den eneste grund til at man synes det er lækkert er hvis man er fuld, og man 30 minutter præ kønslig omgang med en fremmed person lige har vurderet cheeseburger fra McDonalds til at være det bedste måltid nogensinde. Jeg vil langt hellere have forholds-sex hvor man kender hinanden og har åbnet op for diverse kinks. Det er faktisk den primære grund til at jeg gerne vil have en kæreste…så jeg kan få forholds-sex.

Det er så fint at du lige understreger, at den skurvogn I laver mad i ikke også er den I skider i. Eller knalder i. Hvor lange udsigter er der til at køkken og bad igen befinder sig i selve huset? Hvad gør I hvis I skal tisse om natten? Jeg er død af stress på jeres vegne. Har I indført natpotter eller har alle fået ble på?

Måske I skulle indføre sexting. Du spørger bare, hvis du skal have flere fifs end jeg allerede har delt.

Sharing is SO caring. Et øjeblik var jeg sikker på du var ved at invitere mig med, men du stoppede heldigvis før vi nåede så vidt. Jeg vil gerne dele alting med dig, men ikke mænd. Køkken måske?

Pt. render der faktisk en tømrer rundt i mit hjem, som ikke lukker døren efter sig og støver og larmer og der står en håndværkerradio og spiller på volume 200. Jeg overvejer hvor upassende det er at gå i seng og tage sig en lur. Det kan jeg sgu ikke få mig selv til. Skal faktisk også tisse, men han har pillet døren ud til badeværelset af… Den eneste dør i lejligheden bortset fra den der fører ud, og som han ikke lukker.

Tror bare jeg spiser noget og læser i den bog, jeg har fået i dag. Af dig, endda. Og så vil jeg øve mig på The Subtle Art Of Not Giving A Fuck.

– B