Som tommelfingerregel, så er det noget lort.

Kære C,

Du bliver nødt til at anbefale mig en Nespresso som din (af bagveje, så folk ikke tror vi er sponsorerede). Den får min pulverkaffe til at virke sløj, og på dage, hvor jeg vågner og ved at pulverkaffen just won’t do it for me tyer jeg til en latté fra Q8 (de har en Starbucks-automat), hvilket ærlig talt er ret dumt siden jeg ikke kan tåle mælk…

Jeg kunne faktisk godt være dessert-kaffe-typen. Og jeg kender mænd der vil argumentere for at latté er en dessert.

Jeg ved ikke om det er sundere at være tyk end tynd, men jeg ved, at der er sammenhæng mellem livsstilssygdomme og ens taljemål. Jo mere fedt man har på maven jo større risiko er der for at rage en livsstilssygdom til sig (diabetes, hjerte-kar-ballade og den slags jazz), men hvis man er for tynd er man i risikozonen for at være underernæret og dét er heller ikke godt. Men jo, nogle tykke mennesker spiser da flere grøntsager og dyrker mere motion end nogle tynde og sådan er der så meget, men som tommelfingerregel skal man vidst bare forsøge at være helt normal. I alle henseender af livet.

Og så synes jeg faktisk vi burde tale lidt om de bryster du har købt, men du har ret… det er bedre at vente. Og for guds skyld, hold dem fra Instagram og maden. Send dem til mig på snapchat i stedet. Det er det man har snapchat til. Bryster. Og pikke.

Det er præcis så dumt, at folk antager at den nemme løsning er at gå fra hinanden. Hør, det er det overhovedet ikke, og jeg kender *ingen* som rent faktisk har været igennem en skilsmisse med eller uden børn involveret, som vil fortælle dig, at de synes det var “den nemme udvej”. Jeg kender til gengæld dem, mig selv inkl., som i en lang periode har overvejet at blive i forholdet, miserable as fuck, fordi dét var det nemmeste.

Hvordan lever man på polsk? Er det så uden nummerplader (læs: vielsesringe)?

Jeg hører sgu ingen fortælle om sindssyge nætter, jeg er så gammel, at det der foregår om natten er noget med at erhverve sig mærker i ansigtet efter hovedpuderne. Men one night stands er forfærdelige. Okay, ikke alle, men som tommelfingerregel, så er det noget lort. Den første gang man knalder med nogen er aldrig særlig godt, den eneste grund til at man synes det er lækkert er hvis man er fuld, og man 30 minutter præ kønslig omgang med en fremmed person lige har vurderet cheeseburger fra McDonalds til at være det bedste måltid nogensinde. Jeg vil langt hellere have forholds-sex hvor man kender hinanden og har åbnet op for diverse kinks. Det er faktisk den primære grund til at jeg gerne vil have en kæreste…så jeg kan få forholds-sex.

Det er så fint at du lige understreger, at den skurvogn I laver mad i ikke også er den I skider i. Eller knalder i. Hvor lange udsigter er der til at køkken og bad igen befinder sig i selve huset? Hvad gør I hvis I skal tisse om natten? Jeg er død af stress på jeres vegne. Har I indført natpotter eller har alle fået ble på?

Måske I skulle indføre sexting. Du spørger bare, hvis du skal have flere fifs end jeg allerede har delt.

Sharing is SO caring. Et øjeblik var jeg sikker på du var ved at invitere mig med, men du stoppede heldigvis før vi nåede så vidt. Jeg vil gerne dele alting med dig, men ikke mænd. Køkken måske?

Pt. render der faktisk en tømrer rundt i mit hjem, som ikke lukker døren efter sig og støver og larmer og der står en håndværkerradio og spiller på volume 200. Jeg overvejer hvor upassende det er at gå i seng og tage sig en lur. Det kan jeg sgu ikke få mig selv til. Skal faktisk også tisse, men han har pillet døren ud til badeværelset af… Den eneste dør i lejligheden bortset fra den der fører ud, og som han ikke lukker.

Tror bare jeg spiser noget og læser i den bog, jeg har fået i dag. Af dig, endda. Og så vil jeg øve mig på The Subtle Art Of Not Giving A Fuck.

– B

Ps. Hvorfor får du ingen sex?

Kære C,

Det mest white-girl first-world-problem jeg nogensinde har set var en artikel (eller hvad man skal kalde det) om, hvad der ville ske med en white girls elskede gangsta-rap hvis man for real nedlagde ghettoer verdenen over. Get over yourself, please. Mon ikke fuck bitches, get money har rodfæstet sig godt nok i musikken til at blive hængende? Jeg ved det ikke og vil ærlig talt heller ikke ud i en diskussion om ghettoer (eller hvad man må kalde det), for jeg synes sgu at folk må bo som de vil, hvor de vil, ved siden af dem de har lyst til, og så må nogle andre tage de samfundskritiske briller på…

Har du en god opskrift på latte? Hvad gør du? Og hvilken havremælk bruger du?

Personligt er jeg jo pulver-kaffe-typen… Og så bruger jeg i øvrigt kun havremælk fra Oatly, jeg kan ikke fordrage andre mærkers havremælk.

Og det er vel en slags self-love at man ikke gider være tyk. Der er ihvertfald en masse sundhedsmæssige fordele ved ikke at være det. Problemet – eller det sjove – er bare, at jeg rent visuelt faktisk ikke kan se forskel på mig selv nu og for 30 kg. siden. Jeg ser det samme i spejlet, og det fortæller mig, at problemet nok i virkeligheden er mit hoved og ikke min krop. Men grøntsager er helt bestemt vejen frem uanset hvad. Har sgu også fået relativt pæn hud efter min livsstilsændring (du må gerne slå mig, jeg hader det ord). Og så synes jeg det er helt fantastisk at vi rammer det her emne præcis mens jeg er ved at inhalere et stykke chokoladekage. Det er heldigvis ikke forbudt. Uanset hvordan man har det bedst i sin egen krop synes jeg, det er så fint med fokus på forskellige kropstyper og at en krop bare er en krop, men skal vi lige slappe af med at vise bryster på instagram? Er det seriøst forkert af mig at synes, at det er en privat ting?

Jeg kan ikke tale på alles vegne, men jeg ville gerne giftes med barnefader af romantiske grunde… eller hvad man skal sige. Det virkede som the next step ift. at vi havde produceret et menneske sammen. Der var da også praktiske grunde bag, men i virkeligheden havde vi fået styr på det meste af dét da A jo nåede at runde 1 år før vi blev gift. Hvem ved, hvorfor folk vil giftes…

Vi blev separerede før vi blev skilt, men det er vidst ikke et krav. Der er straks-skilsmisser. Vi blev det bare fordi vi havde brug for en “løsrivelses”-periode hvor vi lige mærkede efter om det var dét vi ville, og det var det jo så. Men det blev kun dobbelt så dyrt af det. Man betaler nemlig et administrationsgebyr både når man skal separeres og når man skal skilles, uanset om man er separeret først. Jeg tror ikke at det er ægteskabet i sig selv der får folk til at gå fra hinanden, jeg tror bare, at omverdenen ligger mere værdi i et ægteskab og derfor ligger mere mærke til, når folk bliver skilt modsat hvis man “bare” går fra hinanden. Jeg oplevede ihvertfald mange meninger om, at vi burde have prøvet at løse vores problemer mere end vi havde gjort og burde være blevet sammen, nu hvor vi lige var blevet gift.

Yoga er fucking hårdt. Ligeså hårdt som at lappe et forlist ægteskab. I should know ‘cause I’ve tried both (indsæt blinkesmiley).

Det var fandme også dumt af dig. Blev han så sat til at skrælle kartofler om aftenen, eller har han lært lektien og er stoppet med at tilbyde sin hjælp?

Og nej. Jeg er sgu ikke bange for kartofler, eller andre rodfrugter generelt. Eller stivelse. Æder både rugbrød og croissanter. Jeg er meget laissez faire, alting med måde-agtig – hue chokoladekagen fra før. Der er kokos på. Hashtag balance.

Det er onsdage jeg hader. Måske jeg ville hade dem mindre hvis der var garanteret vin og sex på onsdage. Desværre skal man bare bruge en ekstra person til sex, og sådan en har jeg ikke lige nu. Onani-onsdag har bare ikke det samme over sig.

– B.

Ps. Hvorfor får du ingen sex? Det er dig, der har en kæreste.

Skal fandme ikke love The Big Guy noget.

Jeg har ikke flere fancy start-fraser, så det bliver helt plain:

Kære C,

Er der soundtrack med Kendrick Lamar til din ghettofølelse?

Hvem fanden læser også mails på fisketorvet? (Okay, jeg læste din forrige i Kvickly, men måtte stoppe halvvejs fordi jeg gik og grinede dumt ned i indkøbskurven og glemte hvad jeg var gået efter). Kompliment er raget til mig.

Du har nok ret. Hvis selvtillid var en accessory, som man kunne købe, ville folk ligge i kø dag og nat for at få fingre i det. Guderne må vide, om det er det tricket med vippe-serum er – det er en slags selvtillid i form af øjenvipper og det er derfor folk gider betale for det?

Jeg kender det egentlig godt. Sguda for dumt, at tro, folk gider bruge tid på at gøre en forlegen med komplimenter bare for the sake of it, så jeg øver mig på at sige Tak, det var virkelig sødt sagt. Eller noget i den stil. Selflove er fantastisk, bortset fra at det pludselig virker lidt forbudt at være træt af noget ved sig selv… Jeg kan ikke slutte tilstrækkeligt fred med min XL røv til at jeg er decideret glad for den og vil beholde den for evigt, men jeg kan undgå at hænge mit personlige værd op på at det er sådan den ser ud lige nu – imens jeg æder mig ned i grøntsager. Primært kål. Fucking vinter. Er skide træt af kål (no pun intended).

I forhold til vores blogging render jeg bestemt rundt med halvstiv pik. Det er sgu okay. I can deal. Og det selvom jeg pt. har op over begge ører med ting, jeg skal, som ikke inkluderer blogging.

Sådan bruger vi tilsyneladende Pinterest forskelligt. Min er fyldt med dårlige wordporn citater og passivt aggressive memes. Jeg burde være typen der planlægger outfits, men de gange jeg har forsøgt, skifter jeg alligevel mening 5 minutter inden jeg skal ud af døren og tager noget helt andet på, så den disciplin er ikke for mig.

Jeg tænkte over det der medgang og modgang i går… Behøver det at være et brud på det løfte, at man går fra hinanden? Kan man ikke lave en nyfortolkning hvor, at man i virkeligheden gør det bedste for hinanden – i medgang og modgang – ved at sige, ved du hvad, vi to; vi skal sgu ikke være alligevel for vi driver hinanden til vanvid og går kede af det i seng hver aften, så nu stopper det? Det bedste jeg har gjort i mit ægteskab med barnefader var sguda at annullere det.

Rådhuset kan btw anbefales. Det er hurtigt ind, hurtigt ud – og så er man gift, helt uden at have lovet Gud noget. Så autoritetstro er jeg. Skal fandme ikke love The Big Guy noget.

Måske vi skal åbne en sexshop. En no-bullshit af slagsen. Som ikke holder dildoparties? For du har ret, jeg orker det ikke. Hør, jeg har sgu et lille udvalg af plastik med og uden batterier, og jeg gider ikke fnise over det. Det er ikke forbudt. Jeg er en voksen kvinde (som tilmed har født et barn, det kommer næppe som et chok for nogen, at jeg er seksuelt aktiv (i perioder)).

Høj talje og stræk er beskrivelsen på alle mine jeans, og jeg er bare fragt-nærig. Sådan er det, det ændres ikke nogensinde. Jeg har tracket min yndlingsjeansmodel ned (Vero Moda, 259 for et par) og nu svømmer jeg rundt imellem at købe 1 par og betale for fragt – eller 2 par og få gratis fragt, men det ene par har de kun i en størrelse for lille, og tror man SÅ meget på sit vægttab, at man på forhånd køber nye jeans? Og så er jeg 100 år gammel når det kommer til netshopping. Man kan jo ikke prøve tøjet på! Og så skal man bøvle med retur und so weiter… nej. Giv mig en rigtig butik med anmasende ekspedienter, du. Der er heller ingen fragt.

Mht. slankeproces er der ikke rigtig nogen bagliggende tanke bag. Spiser primært sundt, det gør jeg faktisk altid, nogle perioder spicer jeg bare lige rigeligt op med mellemmåltider (læs: chokolade) og ekstra store portioner, og det er der jeg har sat ind. Jeg plejer snildt at kunne inhalere en plade Marabou, nu går jeg kold efter 4 stykker. Og jo, der var noget med at jeg var begyndt at løbe…men så ragede jeg mig en skinnebensbetændelse til mig og det gider ikke skride, så løb er på pause, og når jeg engang kommer igang igen, så er det sgu nok blevet forår. Whatever. Så dyrt er Kari Traa løbetøj jo heller ikke, det ser skide godt ud i min skuffe.

Jeg fik faktisk ingen af delene. Sgu en sørgelig weekend. Bedre held til mig næste gang.

Fik du noget godt?

– B

Omvendt land?

Kære C,

Jeg kan godt se hvad du mener, men ændres andres opfattelse af mit udseende sig af hvad jeg selv siger om det? Dog skal der ikke være nogen tvivl om, at jeg faktisk synes jeg ser ret godt ud. Jeg kan bare godt lide at tillægge en ironisk distance til det, selvom jeg på ingen måde har problemer med at sige, hvis jeg synes jeg ser (ekstra) banging ud en dag.

Men jo, den page der, ikke… Den er jo ny. Noget får mig til at tænke, at min frisure før (til dem, unfamiliar with my selfies, det var længere og mørkebrunt) var helt helt gal, for får virkelig mange komplimenter på det nye hår af folk, der ikke nødvendigvis behøvede kommentere eller komplimentere det. Jeg er næsten lidt paranoid over det – er det omvendtland? Siger folk, at mit hår er pænt, fordi de synes det er grimt? Who cares, jeg elsker det. Selvom frisøren og jeg tydeligvis har forskellige definitioner på “lige over skulderen”.

Hun begik helt klart overgreb på mit hår, men det endte jo godt nok. Selvom jeg tror jeg ville have været gladere for +5 centimeter, men sådan er der jo så meget.

Jeg tænker i øvrigt, at tommelfingerreglen ved samtykke er, at hvis man er i tvivl, så spørger man, og er man ikke, så kan man faktisk også godt lige spørge, for at være sikker. Det gælder vidst mest nye partnere, med tiden lærer man jo hinandens signaler at kende, men hvad ved jeg – jeg har været single længe. Så mit eneste besyv kommer fra en håndfuld mere eller mindre gode dates som har indeholdt grænseoverskridende handlinger, fordi nogen (ham) glemte at spørge om det var okay – og en anden (mig) ikke følte sig tryg nok til at sige fra. Hvis jeg selv er i tvivl, så spørger jeg. Lige fra, om det er okay jeg kysser vedkommende og til om han har lyst til at jeg stikker en finger i numsen ham. Som udgangspunkt gør jeg ikke noget, jeg føler mig akavet ved at skulle italesætte. Seksuelt, altså – mine følelser er et rod og der begår jeg dagligt overgreb på mig selv.

Der er skørt mange tabuer omkring sex og seksuelle lyster, og ærlig talt synes jeg det er fint at der ruskes lidt op i Hr. og Fru Danmarks sexliv. Det er vanvittigt generaliserende, men jeg tænker, at mange par lader sig holde tilbage af hvad der er “normal” sex, selvom de måske har lyst til noget andet – og at smæk i numsen og floggers pludselig er normen fordi Hollywood tjener penge på det, det hjælper med garanti. Det er sgu godt nok. En sidenote er, at jeg ikke forstår at alle synes han er SÅ lækker, men som du siger – det ville være en helt anden film hvis han var grim (også selvom han stadig var rig. Så var vi sikkert ude i noget forbudt sugardating).

Skal vi også lige runde dirtytalking, nu hvor vi er igang med at udlevere os selv? For jeg kan altså knap huske hvad jeg selv hedder, hvis det er en god omgang gymnastik, så hvis jeg pludselig kan sætte sætninger sammen er det stensikkert fordi jeg keder mig. Og det gider man jo heller ikke. Det er nok derfor, jeg altid laver meget usexede ting under sexting. Spiller wordfeud, fx.

Jeg kan faktisk ikke helt huske hvor vi slap sidst, men jo – jeg blev gift og skilt igen i løbet af 6 måneder. Meget Kardashian af mig.

Der er absolut ingen skam i at være weekendmor, og jeg skammer mig heldigvis ikke (længere). I stedet omfavner jeg den frihed det giver mig personligt, og den mulighed jeg har fået for at være en anden slags forælder for min søn, end jeg ville være, hvis jeg skulle jonglere tilværelsen som enlig mor med studie, institutioner og alt det andet. Vi har ikke særlig meget tid sammen i det store hele, men den tid vi har er noget helt, helt særligt og jeg tror på, at han vil vokse op og have nogle dejlige minder om weekenderne hos mor, lige såvel som jeg håber, at han vokser op og ser tilbage på en tryg, struktureret, rolig barndom hos sin far.

Man (jeg) kan sige virkelig mange ting om barnefader – men der er en grund til at jeg kalder ham barnefader og ikke eksmand, og det er fordi, jeg i langt højere grad ser ham som faderen til mit barn i stedet for min eksmand. Jeg beundrer barnefader og elsker ham for det, han giver A, og i dag anser jeg ham faktisk for værende en god ven. Vi var trods alt kærester/ægtefæller i 4,5 år og på den tid blev vi voksne sammen. Om selve vores forhold kan man vidst roligt sige, at ikke alt sammen var skidt, selvom meget af det var noget lort, men vi har altid været gode venner og noget af det jeg kan huske som det mest smertefulde ved vores brud var, at jeg mistede min bedste ven. Både i processen hvor jeg manglede ham at tale med om det, men også i tiden lige bagefter og i høj grad efter retssagen, hvor min tillid til ham blev brudt (og hans til min). Jeg ved ikke om det er gengældt, men jeg anser ham som en god ven i dag.

Jeg kan egentlig godt forstå mine forældre – de var sammen i 25 år, indtil de gik fra hinanden for 10 år siden, men min far kommer stadig og drikker kaffe hos min mor engang imellem og så vidt jeg ved, skælder hun ham også stadig ud i ny og næ hvis han kvajer sig.

Du skal forresten ikke tale ned om Kardashians. Det er for nyligt blevet mit nye go-to-program, når jeg skal se noget uden at tænke. Pt. er jeg nået til at Kim er syggo preggos og jeg vil bare gerne se mere Kanye.

Kardashianske hilsner

– B

A lot of shit happened

Hej C [sÉ]

Jeg tror jeg er dansk. Jeg har ihvertfald alle de danske, kedelige kartoffelgener – fladt leverpostejsfarvet hår, teint som printerpapir og øjne som himlen i januar. Grå. Men du må kalde mig lige hvad du vil. Skal vi lige minde audiencet om at jeg jo faktisk hedder Rikke? R [Ér] lyder bare ikke særlig godt. Og så er jeg glad for at du synes jeg er uprætentiøs, men måtte ærlig talt lige google den reelle betydningen af ordet. Det passer vidst meget godt på mig (og i lige måde, sguda, prolsesse).

Det er egentlig ikke en særlig god #metoo-historie: Den dag, C gramsede mig på bloggen uden at spørge om lov. Selvom det gjorde du jo lidt, luftede idéen, du glemte bare at vente på samtykke før din hånd listede hen for at mærke på mine goodies. Den slags er ikke okay, C, men til al held er du lækker og så kan man slippe afsted med meget. Ej, du er også sød, jeg kan faktisk godt lide dig, hvilket vel er en slags stilletiende samtykke-erklæring. Jeg kender ikke de officielle regler for overgreb, udover, at der vidst ikke er nogle – det er en følelse, hvor man lige mærker efter i maven om det her er okay, og ved du hvad… det her, det er helt okay med mig. Vi kan lige stikke den ind og se hvordan det føles, og er det helt skidt, så trækker du dig bare ud igen, ikke?

Til gengæld var det 100% over min grænse at blive kaldt pussycat. Det må du aldrig gøre igen.

Det er godt klaret, at du stadig er mor til to. Det ville fandme være ærgeligt, hvis der var røget en i svinget siden sidst vi bloggede – a lot of shit can happen in two years, I would know, men at miste børn er alligevel øverst på listen over Shit.

Meget kan man sige om yngsteproduktionen af din, men hun er fandme standhaftig ifht. det dér søvnbesvær. Vi andre ville jo have givet op efter en uge max, men ikke V. Hvis hun holder fast i den viljestyrke skal hun nok blive til noget i livet – og ellers, så bliver hun med garanti en looker, og vi har allerede fastslået hvordan det kan være en fordel i livet.

Kalder M egentlig også dig for overscoring, eller er han helt med på at det er dig der har scoret opad? Er bare nysgerrig. Jeg tror for i øvrigt, og det her er min professionelle mening som sygeplejestuderende, at man som kvinde sagtens kan få stiv pik, hvis noget er rigtig godt. Det er en følelse, ikke? Tænk hvor meget kraft der er i mænd og deres evne til ægte at få følelsen ud i noget anatomisk korrekt. Kan sgu godt forstå, de bliver glade hvis man tilbeder den.

For at følge op med info om eget liv kan jeg tilføje, at jeg ikke har mand af nogen slags scoring, hverken over, under eller lige tilpas, jeg er heller ikke ved at bygge underetage, jeg har ingen gode historier fra bylivet eller en god opskrift på kalve-frikassé. I stedet er jeg tilbage på sygeplejestudiet – et studie, jeg jo opgav da jeg først blev tvunget ud i orlov fordi egenproduktionen besluttede sig for spontant at gro en klap i sit urinrør og kræve et ophold på hospitalet, og derefter blev skilt fra barnefader. I mellemtiden har jeg været sygemeldt med stress og taget et år som pædagogstuderende, været igennem en mindre retssag med (mod?) barnefader, og set barnet flytte til langtbortistan sammen med førnævnte barnefader. Ikke nævnt i kronologisk rækkefølge.

Så jeg er weekendmor, og det er faktisk okay. Det har jeg været i et år, og det har givet mig tiden og overskuddet til at vælge mit drømmestudie til igen. Og barnet trives hos sin far.

Hvilket ikke giver anledning til at drive en mommyblog. Så lad os finde på noget andet. Måske vi slet ikke skal have en kasse til bloggen, men bare skrive, som vi gør. For samtalerne med dig er noget af det mest berigende jeg har i mit liv, og det er der, jeg får vendt aktuelle emner og alt det, som rør sig i mit bagland. Det kan være at andre også kan få gavn af vores udvekslinger.

It’s good to have you – us – back, C.

Kærligst,
B.